13. september 2021

Farlige fejl på maskiner giver bøder eller fængsel

Bøder i 50.000 kroner-klassen og risiko for fængselstraf til den adm. direktør. Det er risikoen for danske maskin-fabrikanter, efter at Sikkerhedsstyrelsen nu har strammet linjen og kontrollen af fejl på maskiner.  De første bødesager er på vej i retten.

Den første december 2018 overgik myndighedsansvaret for handel med maskiner til
Sikkerhedsstyrelsen fra Arbejdstilsynet. Sikkerhedsstyrelsen har fra starten haft en skærpet holdning til overholdelse af Maskindirektivets krav.

Sikkerhedsstyrelsen er nu myndighed for alle nye handlede maskiner. Arbejdstilsynet er myndighed for maskiner til eget brug i virksomheden, herunder de ombygninger der bliver lavet af brugeren.
Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet har på området for maskiner et forbilledligt samarbejde og orienterer hinanden ved svar på spørgsmål.

Loven siger, at ingen må sælge eller bruge maskiner, hvis maskinen er til fare for personer, dyr, værdier eller miljøet. Se mere på Regler for maskiner (sik.dk) 

På vej i retten

Hvad betyder det så for fabrikanten af maskiner? Der er ikke ændret i reglerne, dog er det blevet præciseret at maskiner, trykudstyr og ATEX-udstyr også kommer ind under produktansvarsloven. Den danske udmøntning af Maskindirektivet har desuden fået en ny bekendtgørelse, Bekendtgørelse om maskiner af 1. juni 2021.

Hvis Sikkerhedsstyrelsen finder, at en maskine ikke overholder Maskindirektivets krav, vil fabrikanten typisk blive pålagt at udbedre fejlen uden omkostninger for kunden eller tilbagekalde alle maskiner af den type. Desuden gives der betydelige bøder, og der er i særlige tilfælde mulighed for fængselsstraf til den ansvarlige fabrikant.

Sikkerhedsstyrelsen har allerede rejst sager med betydelige bødekrav. Bøderne er ikke afgjort ved en domstol endnu, men Sikkerhedsstyrelsen har indstillet til bøder på DKK 50.000,- og større.  Gentages forseelsen, kan bøden blive en procentdel af koncernens samlede omsætning.

Hvornår gives der så bøder?

  • Hvis CE-mærket uretmæssigt benyttes.
  • Der markedsføres produkter, der ikke lever op til Maskindirektivet. Det gælder også dokumentationskrav fx risikovurdering, brugsanvisning o.l.
  • Påbud fra Sikkerhedsstyrelsen/Arbejdstilsynet ikke efterkommes.
  • Hvis man undlader at svare på spørgsmål fra Sikkerhedsstyrelsen/Arbejdstilsynet.
  • Udlejer mangelfulde maskiner. Maskinen er også mangelfuld, hvis der ikke medfølger en brugsanvisning ved udlejning.
  • Tager en maskine i brug med mangler.

Fængselsstraffen kan idømmes hvis:

  • Overtrædelsen har medført en ulykke
  • Overtrædelsen er systematisk
  • Overtrædelsen har medført fare
  • Overtrædelsen er gentagende
  • Man har forsøgt at unddrage sig eller omgå kontrol

Der er desuden set eksempler på at forsikringsselskaber ikke udbetaler forsikringssummen, hvis maskiner tages i brug uden CE-mærket. Dette gælder kun for maskiner taget i brug, efter at Maskindirektivet blev implementeret i dansk lovgivning i 1996.

Den nye praksis i Danmark er i fin overensstemmelse med, hvad der ses i andre europæiske lande. Fabrikanter af maskiner skal altså sikre, at maskinerne overholder de krav, der stilles i Maskindirektivet og tilhørende harmoniserede standarder. Inklusive dokumentationskravene herunder fx risikovurdering og brugsanvisning.

 

Jens Jacob Haugaard

industrikonsulent

jjh@tekniq.dk