12. juni 2020

Har du en af Danmarks bedste lærlinge?

Af: Jan Kristensen

15. juli er sidste frist, hvis du vil indstille en af dine lærlinge til ML-Prisen – Metalindustriens Lærlingepris.

25 nyudlærte svende fra Metalindustrien får hvert år æren af at komme på podiet i Den Sorte Diamant i København og få overrakt statuette og blomster som tegn på deres dygtighed.

Kravet for overhovedet at komme i betragtning er således et 12-tal ved svendeprøven – og derudover skal både erhvervsskole og virksomhed indstille kandidaten.

Indstillingen kan ske her:

https://iu.dk/skolervirksomheder/legater-og-ml-prisen/ml-prisen/indstilling-til-ml-prisen/

Siden 2002 har Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) i samarbejde med DI, Dansk Metal og Tekniq Arbejdsgiverne uddelt ML-Prisen til 25 nyudlærte svende, der har gennemført en erhvervsuddannelse inden for metalindustrien.

På billedet ses en af sidste års vindere – Jack Könicke Modin Christensen – fra Chris Jensen Kalundborg K/S.