14. oktober 2019

Klapjagten på virksomhederne fortsætter i nyt finanslovsforslag

Af:

Foto:

Regeringen prioriterer velfærd og sætter et højt ambitionsniveau på klimaområdet. Det er fint – men det bliver tomme løfter, hvis man ikke sørger for, at det danske samfund tjener penge nok til at betale for det.

Derfor er det afgørende, at regering og folketing understøtter økonomisk vækst ved at skabe et stabilt grundlag for, at landets virksomheder kan udvikle sig. Men med det nylige finanslovsforslag går regeringen desværre i den forkerte retning.

Især to punkter springer i øjnene.

For det første vil man ændre reglerne for dagpenge til sygemeldte medarbejdere, så arbejdsgiverne fremover skal bære hele dagpengeudgiften i de første 40 dage – og ikke som nu kun i 30 sygedage. Med andre ord kommer virksomhederne til at stå med en ekstraregning, der vil øge presset på både virksomheden selv og den sygemeldte. Det koster både penge og kan i sidste ende få virksomhederne til at tøve med at ansætte en ekstra medarbejder.

For det andet så fastholder regeringen sine planer om at hæve beskatningen ved generationsskifte af familieejede virksomheder fra de nuværende 6 til 15 procent. Det er en helt forkert prioritering og virker nærmest som en skattemæssig klapjagt på disse virksomheder, der udgør en stor del af fundamentet for dansk erhvervsliv.

Det kan være svært at plukke en høne to gange, men regeringen gør et behjertet forsøg, når de øger beskatningen af penge, som der rent faktisk allerede er blevet betalt skat af én gang – blot for at få lukket et hul i statskassen.

Disse to forslag alene vil koste erhvervslivet tilsammen op mod halvanden milliard kroner. Penge, som ellers kunne være med til at sikre den fortsatte vækst, der er så vigtig, når der skal skaffes midler til den velfærd, der fyldte hovedparten af statsministerens åbningstale i Folketinget den 1. oktober.

Er det hele så negativt?

Nej, der var også små lyspunkter i finanslovsforslaget. Det gælder ikke mindst den definitive afskaffelse af omprioriteringsbidraget, der har kostet mange besparelser for blandt andet erhvervsuddannelserne de senere år.

Det ændrer dog ikke helhedsindtrykket af et finanslovsforslag, der går ud over landets virksomheder – ikke mindst indenfor industri- og teknikområdet. Og jeg kan kun håbe, at de kommende forhandlinger på Borgen kan være med til at trække den endelige finanslov i en mere erhvervsvenlig retning.