Ny direktør på Jydsk Haandværkerskole

Jesper Kofoed Petersen, 53, er pr. 1. juni ny direktør på Den jydske Haandværkerskole (DjH). Jesper Kofoed Petersen er kendt med skolen, da han kommer fra en stilling som områdeleder på DjH. Han har tidligere været ansat på DjH både som faglærer og uddannelsesleder i perioden 2004 – 2010.

 

 

Fra 2010 – 2019 var Jesper Kofoed Petersen prorektor på Aarhus Maskinmesterskole, hvor han arbejdede med at udvikle og organisere skolen både strategisk og personalemæssigt.

 

Jesper Kofoed Petersen er uddannet elektriker og stærkstrømsingeniør, som han har suppleret med uddannelser inden for pædagogik samt ledelse og organisation.

 

Privat er Jesper Kofoed Petersen bosiddende i Aarhus sammen med sin kone og to sønner på 8 år.